spørgsmål

FAQ

Generelt om stedet

Hvor mange personer er der plads til?

Vi har plads til max 40 personer i lokalet og mulighed for at udvide med telt i haven, hvis det ønskes.

 

Hvordan er adgangsforholdene?

Der er nem adgang for alle – også gangbesværede. Der er parkering tæt ved og mulighed for at køre helt til døren ved behov. Gårdspladsen er belagt med perlesten.
Er der overnatningsmuligheder i nærheden?

Ja! Hotel Bymose Hegn ligger på den anden side af skoven.

Mad & Drikke

Må vi selv medbringe mad?

Ja, I er meget velkomne til at arrangere maden selv eller bruge catering udefra. Vi hjælper gerne med anbefalinger til lokale leverandører.

 

Må vi selv medbringe drikkevarer?

Nej, da vi er en vingård, skal alle drikkevarer – vin, vand, sodavand m.m. – købes hos os. Til gengæld har vi et bredt og spændende udvalg.

 

Kan I stå for maden?

Vi laver ikke selv mad, men hjælper gerne med at finde den rette cateringløsning, som passer til jeres behov og budget.

Praktisk info

Hvad er inkluderet i lejen?

Min tid i hele perioden for udlejning. Borde, stole, service, duge og adgang til køkkenet (anretterkøkken) er inkluderet i prisen.

 

Hvad må vi selv stå for?

Pynt, musik, fotograf, blomster osv. – det vælger I selv. Vi hjælper også gerne, hvis I ønsker det.

 

Hvad er et anretter køkken?

Et anretter køkken er ikke et køkken til madlavning, men til opvarmning, anretning og opbevaring. Det har bl.a. køleskab, ovn, opvaskemaskine og rigeligt bordplads.

Arrangementet

Hvornår kan vi komme og pynte op?

Som udgangspunkt har I adgang til lokalet fra 9:00 tid på dagen for arrangementet – men det aftaler vi altid konkret.

 

Hvornår skal vi være færdige og have ryddet op?

Vi står for oprydning efter festen, så I kan bare nyde dagen. I skal blot have jeres personlige ting med jer senest dagen efter kl.10.00.

 

Er der nogen støjgrænse eller lukketid?

Af hensyn til naboer og lovgivning er der senest udgangstid kl. 02:00, og vi lukker for musik kl. 00:00.

Andet

Hvordan booker vi?

Ring eller skriv til os – så tager vi en snak om jeres ønsker og mulighederne. Når vi er enige, sender vi en bekræftelse og en kontrakt.

 

Tager I depositum?

Ja, vi tager et depositum ved booking for at reservere datoen. Det modregnes naturligvis i den endelige pris.

 

Er der mulighed for rundvisning inden booking?

Meget gerne! Kontakt os, så aftaler vi en tid, hvor I kan komme og se stedet og stille spørgsmål.

 

Aflysning

Så snart bookingen er bekræftet på mail, opkræves der depositum. Aflysning skal ske max 4 uger før festdagen.