Gården blev bygget i 1979 og blev brugt som familiegård, hvor der var rideheste. En ridebane og tilhørende ridestier.
Da gården blev solgt i 1999, til en ny familie, blev traditionen med heste fulgt op.
Da vi overtog gården i november 2016 var der ikke heste og ridebanen var nedlagt, men står den dag i dag som en stor firkantet mark. Det er her hvor vores børnebørn kører på ATV, og hvor der bliver spillet rundbold og Kongespil.
Der er flere bevarede hestefolde, og planen er, at de fleste skal bruges til vinmarker. Hestestalden skal bygges om til Vineri, og det bliver utrolig spændende, at se hvordan det kommer til at se ud, i en stald, hvor vi gerne vil bevare “Heste looket”.